Pulvermaling

Pulvermalingsteknologien er et godt alternativ til forbrugere, som lægger vægt på miljøvenlighed i deres virksomhed. Pulvermalingen, som er helt fri for opløsningsmidler, afgiver ikke VOC. Derudover kan den pulvermaling, som rammer ved siden af emnet under lakeringsprocessen, opsamles og genbruges, hvilket giver en høj udnyttelsesgrad.

Pulvermaling påføres enten ved højspænding (Corona) eller friktion (Tribo). Det lakerede emne udhærdes ved 150–200°C, hvor malingslaget først smelter, og straks efterfølges af retikulering, dvs. dannelse af en holdbar belægning skabt via en kemisk reaktion. Når emnet er afkølet, er det klar til brug.

Teknos begyndte at producere pulvermaling i 1971. Teknos er den eneste producent af pulvermaling i Finland og Danmark, og er også den største leverandør af pulvermaling til de nordiske lande.

Vi foretager løbende store investeringer i produktudvikling af pulvermaling med det formål at udvikle nye og forbedrede produkter. Vi samarbejder også aktivt med flere leverandører af påføringsanlæg for at fremme den teknologiske udvikling i industrien.

Pulvermaling fra Teknos markedsføres under navnet INFRALIT,  og produktprogrammet indeholder både epoxy, epoxy/polyester, polyester, polyurethan og akryl baserede produkter.

Typiske anvendelsesområder for Infralit pulvermaling er:
  • hårde hvidevarer
  • lamper
  • stålmøbler og –reoler
  • facadebeklædning
  • cykler
  • autodele
  • stålkonstruktioner
  • landbrugs- og entreprenørmaskiner